15 Oct 2022

Danmark rammi si khawhnak ding caah a herhmi (betingelser) tlinh dingmi tampi a um. Cucu hika tangah kan vun langhter hna lai. 

Philh loding (note) 1: Kanmah Chinmi kong le sining he aa pehtlaimi long tial le langhter asi lai.

Philh loding (note) 2: Rammi sinak (statsborgerskab) cu a tawinak in SS tiah ka tial lai.

1. Danmark ram le nunphung cungah Zu awktlakmi sinak (afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet):

Danmark ram le nunphung (samfund) cungah zum awktlakmi ka si hrim lai tiah biakamnak ser in min thut ding. Cun Danmark ram caah sermi upadi (danske lovgivning, herunder grundlov) kan zulh hna lai i demogracy phung, Danmark a man ngeihnak (danske værdi) le zulhphung dangdang vialte zong ka upat dih hna lai tiah biakamhnak ser in min thut ding. Hi biakamnak le minthutnak cu NemID hmangin SS sawk tikah tuah chih ding.

2. Danmark ram ah zungzal in umnak nawl (permanent opholdstilladelse) a ngah cangmi na lai, cun Danmark ah khua a sa cuahmah mi na si lai (tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark):

SS na sawkmi cu zungah ceih piak na si lio ah ”permanent opholdstilladelse” na rak hmuhnak kum 2 a tling cangmi na si lai. Chim duhmi cu ”permanent opholdstilladelse” na hmuh/ngah hnu kum 2 hnu longah SS pek khawh na si (Hika zawn ah kanmah ralzammi caah cun kum 2 siloin kum 1 in tuah piak kan si). Cun Danmark ah khua a sa thaimi (fast bopæl) dirhmun in umnak hmun (address) zong tlamtling tein a ngeimi na si lai.

3. Danmark ah umnak le khuasaknak (ophold):

SS hmuh khawhnak ding caah Danmark ram ah pehzulh (uafbrudt) in kum 9 chung khua a sa cangmi na si lai (Hika zawn ah kanmah ralzammi caah cun kum 8 in tuah piak kan si). Norge, Sverige, Finland siloah Island SS (Nordiske statsborger) a ngah cangmi na sicun kum 2 na um hnu ah Danmark SS pek khawh na si cang. Danmark SS a ngei cangmi he va/nupi a ngeimi na sicun Danmark ah kum 6 – 8 ah SS pek khawh na asi (nan sining cungah zoh chih in a kum cu zoh piak na si lai). 

• Nuva nan sinak kha kum 3 a tling cang i na va/nupi kha kum 3 cung SS a ngei cangmi asi cun kum 6 na um hnu ah SS pek khawh na si cang.  
• Nuva nan sinak kha kum 2 a tling cang i na va/nupi kha kum 3 cung SS a ngei cangmi asi cun kum 7 na um hnu ah SS pek khawh na si cang.
• Nuva nan sinak kha kum 1 a tling cang i na va/nupi kha kum 3 cung SS a ngei cangmi asi cun kum 8 na um hnu ah SS pek khawh na si cang. 

Kum 15 na tlin hlan ah Danmark a phanmi na sicun kum 18 na tlin tik ah SS pek khawh na si. Danmark na um chungah tha tein sianginn a kaimi na si lai, cun kum 15 na tlin hnu ah ramdang ah saupi a ummi na si lai lo.

Ramdang tlawng le umnak kongah SS ngah khawhnak ding caah ruah chih a hau mi cu a tanglei bantuk hin asi:

• Nangmah pumpak khual tlawnnak kongah siseh, cun na rian he pehtlai in siseh ramdangah na chuak/um sicun SS hmuh khawhnak ding caah donkhamtu thil asi kho. 
• Caan tawite chung (weekendture siloah almindelige ferieophold) khual tlawnnak cu donkhamtu thil asi lo. Sinain, caan sau deuh silaoh a tu le tu (e.g. weekend fatin) khual tlawngmi na sicun SS na sawk tik ah na kong kha zung lei nih tuaktan in ceih piak na si lai, e.g. ah pehtlai in zarh 4 chung ramdangah na um.  
• Sianginn kainak he pehtlai mi, Danmark ralkap tintang, cun zualhma mi chungkhar dam lo ruangah kum 1 – 2 karlak ramdang ah na um kho. Hi kong he pehtlai in ramdang ummi na sicun tehte thohtha (dokumentation) na piak khawh lai, e.g. sibawi te nih tial piakmi catlap. 

4. Dantatnak ihuah (Strabare forholh):

Dantatnak phun pakhat khat ihuah ruangah SS hmuh khawh lo a fawi te. Cheukhat dantatnak phun cu kum zeimaw chung SS hmuh khawh lo dingin kham asi i, cheukhat dantatnak phun cu hmuh khawh thai ti lo ding tiangin kham asi. 3000 kr. nak tlawm deuh liamtermi dantatnak phun nih SS hmuh khawhnak a kham lo. Ramchung siseh, cun ramleng zongah siseh dantatnak naa huah sicun SS na sawk tikah dontu thil an si kho dih. SS hmuhnak caah a donhtu dantatnak phun cu  tanglei bantuk hin asi. Hika tang dantatnak phun naa huah sicun SS na hmuh kho ti lai lo.

• Thong chung khumh dantatnak (ubetinget fængsel) siloah thong chung khum lo dantatnak (betinget fængsel) (idømt betinget eller ubetinget fængsel).
• Danmark ram in thawlnak dantatnak (idømt udvisning af Danmark for bestandig)
• Kum 18 tang ngakchia velh siloah nupa sualnak tuahpi ruangah dantatnak (dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser). Hika zawn ah ”vold” timi biafang hi Laiholh in ka kawl khawh lo caah velh tiin ka hei leh ko. 

Thong chung khumh le khumh lo kong si ti loin phundangin dantat le liamter naa huah sicun kum zeimaw SS hmuh khawh lo dingin kham na si lai. Hihi tahchunnak ah motor mongh palhnak phunphun ruangah 3000 kr. nak tam deuh liamter na sicun kum 4 le thla 6 chung SS hmuh khawh lo dingin kham na lai. Ritsii ruangah sicun kum 6 chung kham na si lai tbk. 

5. Cozah kuttang zung pawl sinah leiba (gæld til det offentlige):

Cozah sinah a tanglei langhter mi leiba na ngei sicun SS na hmuh kho lai lo.

• Cozah (e.g. kommune) lei bawmhnak na hmuhmi cham than dingmi leiba phun paoh
• SU-lån, a caan chungah cham lomi leiba
• Lam le sul lei (trafikselskab) lei pek dingmi 3000 kr. cung kaimi leiba
• Skat le politi lei sinah batmi leiba

6. Cozah nih bawmhchommi siloin mah tein paw icawmnak (selvforsørgelse):

SS na sawk ni in a luan cia kum 2 chung kha cozah bawmhnak lak loin mah tein paw aa cawmmi na si lai. Cu pinah a luan cia kum 5 chung kha thla 4 cung cozah sinin pawcawmnak caah bawmhnak a lami na si lai lo. SU, førtidspension, folkepension siloah va/nupi nih cawmmi pawl hna cu SS hmuh khawhnak caah donkhamtu thil an si lo. Cun dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge) thla 4 nak tam deuh ngahmi cu mah tein pawcawmnak bantukin cohlan piak asi lai. Cucaah dagpenge ngah chungah SS sawk khawh asi. 

7. Rian kong (beskæftigelse) 

SS na sawk ni in a luan cia kum 4 chungah a tlawm bik kum 3 le cheu chung caantling (fuldtid) in riantuanmi siloah mah pumpak pawcawmnak (selvstændig erhvervsvirksomhed) a ngeimi na si lai. Cun SS na sawkmi kong zungah ceih piak na si lio ah rian chungah um liomi na si fawn lai. Caantling rian cu zarhkhat ah sml. 30 a tlingmi rian asi lai.

Hi riantuannak kong cu folkepension kum a tling cangmi, cun førtidspension le seniorpension pek cangmi caah a si chih lai lo. 

8. Danmark ca le holh (Danskkundskaber)

SS hmuh khawhnak ding caah a tanglei bantuk hin Danmark ca le holh thiam le ilim a hau.

• Prøve i Dansk 3 siloah tangkua in cunglei he aa tluk mi. Prøve i Dansk 3 bantukin cohlan piak khawhmi tampi lakah a herh deuh tiah ka ruahmi hna cu:  
  • Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle standpunktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af følgende uddannelser: stx, hhx, htx, 2-årig uddannelse til hf-eksamen, eux, erhvervsuddannelse (eud) eller avu.
  • Bestået FVU dansk trin 4 (før 1. august 2020 FVU-læsning trin 4).
• A luan cia kum 2 chung ah cozah sin in bawmhnak a la lomi siloah a luan cia kum 9 chungah thla 3 cung cozah sinah bawmhnak a la lomi na sicun Prøve i Dansk 2 naa lim sicun SS na hmuh khawh. Prøve i Dansk 2 bantukin cohlan piak khawhmi tampi lakah a herh deuh tiah ka ruahmi hna cu:  
  • Bestået FVU dansk trin 2, trin 3 eller trin 4 (før 1. august 2020 FVU-læsning trin 2, trin 3 eller trin 4).
  • Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle standpunktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, 2-årig uddannelse til hf-eksamen, eux, erhvervsuddannelse (eud) eller avu.

9. Danmark kong theihhngalhnak (Indfødsretsprøven) 

SS hmuh khawhnak ding caah Danmark ram kong he pehtlaimi camipuai phit in onnak catlap (bevis) piak khawh a herh. Cucu ”indfødsretsprøven” tiah auh si. Hihi chan khat hnu chan khat in an thleng pah lengmang caah tu lio hman cuahmah mi cu ”indfødsretsprøven af 21” asi. 2015 kum ah rak tuahmi kha ”indfødsretsprøven af 15” ti asi i 2016 June le 2021 June karlak ah camipuai phit a rak si. Cu caan chungah a rak phi i onnak catlap (bevis) a ngei cangmi na sicun phit than na hau ti lo, na hman kho rih.

10. Kommunal grundlovsceremoni ah itel a herh

SS hmuh khawhnak ding caah mah le umnak kommune ah ”grundlovsceremoni” puai ah va itel ve in khuabawi (borgmesteren) a kut va tlaih a hau. Kut tlaih tik ah kuthruk loin asi lai. Hi puai ah va itel venak sullam cu Danmark phunghrampi, upadi, nunphung, demogracy phung le danske værdi pawl kha ka upat hna lai, cun ka zulh fawn lai tiah langhternak caah asi. Cun biakamhnak sernak caah min thut chih asi. Hi grundlovsceremoni ah va itel ve ding na sicun e-boks in thong thanh na si lai.

Note: Hika cung langhter mi vialte hi cu SS hmuh khawhnak ding caah a herhmi long te an si, nain hi a herhmi langhter mi bantuk theng in tlinh khawh lo sual zongah nawlnak ca (dispensation) tial le sawk khawh rih a si. Mah le pumpak sining le tlinh khawh lomi thil kong zoh le ruah piak in ceih piak than na si lai.

SS sawknak man (gebyr): SS sawknak caah 4000 kr. pek a hau.

SS sawkning: Kum 18 cung paoh cu NemID hmangin digitalt in sawk asi lai.

SS sawkmi kong ceih piak caan (sagsbehandlingstid): 2021 hlan ah na sawk sicun thla 14 chung a rau lai. Thil sining tak cun thla 22 chung hrawng a rau lai. 

A tlamtling lomi le palh sualmi um sicun keimah catialtu sinah hal le theihter khawh asi lai.

Reference:  

https://www.uim.dk/arbejdsomraader/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betingelser/

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9461

15 Oct 2022